Spring til indhold

DANBOLIG PARK LANGÅ

Langå Idrætsklub har siden 1924 været et samlingspunkt for børn, unge og voksne i byen. Klubben bygger på fællesskab, engagement og lysten til at være en del af noget større – både på og uden for banen.

I 2016 fik klubben et nyt og moderne klubhus, som i dag danner rammen om aktiviteterne på stadion. Her mødes spillere, familier og gæster i hverdagen og til arrangementer.

Kiosken spiller en central rolle i livet omkring stadion. Herfra drives også fællesspisningen, hvor klubhuset åbnes for hele byen, og hvor god mad og samvær er i fokus.

danbolig Park Langå er centrum for det hele og med danbolig Randers som stadionsponsor sikres opbakning til klubbens arbejde og medlemmer.

Klubben drives af frivillige kræfter, og der er plads til alle – uanset om man er spiller, tilskuer eller gæst.

Langå IK Kiosken

Kiosken i klubhuset er meget mere end en klassisk stadionkiosk. Den er et samlingspunkt, hvor mad og fællesskab går hånd i hånd, og hvor alle er velkomne – uanset om man kommer for fodbolden eller bare forbi for at spise med.

Maj er bestyrer og står for driften, mens hendes kæreste Sebastian har taget plads i køkkenet. Her laver han maden til vores fællesspisning, som afholdes hver tirsdag fra 17.30 til 19.00. Menuen skifter fra uge til uge, men fællesnævneren er enkel: god, hjemmelavet mad med masser af smag og kærlighed.

Fællesspisningen tager ofte udgangspunkt i klassiske mormorretter – direkte inspireret af Sebastians mormors kogebog. Hun var kogekone i mere end 40 år og det kan smages. Det er mad, der mætter, samler folk omkring bordet og giver en pause fra hverdagen.

Ved siden af fællesspisningen tilbyder kiosken også klassikere som nachos med ost og salsa, stadionplatter, franske hotdogs, fadøl og kolde drikkevarer. Der er altid chips og slik til den søde sult – og næsten vigtigst af alt: en mini Nespresso baristamaskine, der leverer espresso og lungo til dem, der trænger til lidt ekstra energi.

Kiosken er med til at skabe liv på stadion – ikke kun på kampdage, men hele ugen. Her er plads til alle, og det er præcis sådan, det skal være.

Michal Kellberg
Velling Pedersen

Formand
formand@langaa-ik.dk
+45 22 77 58 58

Jesper Pedersen

Ungdomsformand
ungdomsformand@langaa-ik.dk
+45 61 63 76 36

Gustav Månsson

Kasserer
kassere@langaa-ik.dk

Søren Madsen

Ungdomsassistent
ungdomsassistent@langaa-ik.dk
+45 20 12 80 45